Sandplay-terapi

Efteruddannelse

Efteruddannelse i Sandplay-terapi er for uddannede psykoterapeuter og psykologer, som ønsker flere muligheder og en fordybende tilgang i deres arbejde.

Som terapeutisk metode er Sandplay både kraftfuld, dybtgående og effektiv og kræver en særlig respekt og grundig uddannelse. Da vi arbejder med stærke ubevidste kræfter i psyken, også meget sårbare og ordløse temaer, er vi i DSI omhyggelige med at håndtere og forstå de processer, som åbenbare sig i det symbolske sprog.

Det særlige terapeutiske nærvær og den fordybende medleven, gør det muligt for klienten at komme i kontakt med sit kreative potentiale - sin skaberkraft og livsenergi. Klientens udviklingsprocesser går gennem mange faser - også gennem skyggeland og traumatiske områder, som terapeuten trænes til at håndtere. For at klienten kan opleve at blive set og rummet må terapeuten træne sin evne til observation og sin evne til at kunne tåle både de værste og de bedste billedlige udtryk.

Sandplay-terapi er særlig velegnet som redskab til at komme i kontakt med ordløse lag i psyken, hvor klientens forsvarsmekanismer ellers vil undvige.

Sandplay-terapi kan anvendes med forskellige udgangspunkter, dels som her-og-nu-sjæls-billeder, dels som uddybning af klientens aktuelle livstemaer, dels som billedliggørelse af konkrete konflikter m.m.

Næste hold efteruddannelse i Sandplay-terapi starter 29. august 2012 og datoerne kan findes længere ned af denne side under Modul 1

Efteruddannelse

Modul 1: - næste hold starter  i august 2012

Til Top

Undervisningens temaer:

  • Sandplayterapeutens rolle og arbejdsmetoder
  • Træning af specifikke sandplayfærdigheder som f.eks.
  • - nonverbalt terapeutisk arbejde
    - analyse og tolkning af Sandplaybilleder
    - spejling, synkronicitet, resonans og rytme
    - overføring / modoverføring
  • Sandplayterapeutens egen udviking
  • Etablering af sandkasser og figursamling
  • Bevidsthedens udvikling - herunder psykens struktur
  • Analytisk udviklingspsykologi
  • Mødet med det ubevidste
  • Arketypisk sprog- og symbolik
  • Kreativitet og æstetik
  • Overgange og individuation
  • Kulturelle og kollektive fænomener
  • Religion og mytologi
  • Terapeutiske grundtemaer:
  • fødsel, samhørighed, adskillelse, aggression, angst, ondskab, godhed, tro, død, destruktion,
    regressive og progressive bevægelser

Den teoretiske del bygger på:
Klassisk jungianske teoretikere
Jung, von Franz, Neumann m.fl.
herunder teori om psykens struktur,
komplekser, bevidsthedsudvikling,
symboler og arketyper

Nyere jungianske teoretikere
Samuels, Asper; Kalchid, Skogermann, Vedfelt m.fl.

Psykoanalytiske teoretikere
Klein, Winnicott, Meltzer, Stern, Dolto, Eliacheff, Balint m.fl.


De 8 trins temaer:

1. trin - Livets begyndelse. Fostertilstanden, fødslen og kroppen.
Psykens struktur ifgl. Jung: urscenen og jeg-udviklingen. Symbolets betydning og funktion. Introduktion til sandkasser og figurer. Praktisk træning. Intro til etablering af sandplayværksted. Uddannelsens mål, læringskultur og etablering af træningsgrupper. Personlig refleksion og fordybelse.

2. trin - Spædbarnstiden. Den store moder, Den store sult, indre og ydre livmoder.
Det særlige ved at være sandplayterapeut. Kreativitetens funktion. Sandplaytrænings-metodik. Etablering af sandplayværksted fortsat. Terapitræning og supervision. Personlig refleksion og fordybelse.

3. trin - Barndom. Bevidsthedsudvikling, symbolisering, ritualisering, kognition og kreativitet.
Psykens struktur: Det ubevidste, Skyggen og Persona. Symboliseringsevnens udvikling. Billedanalyse: rum, retning, farver... Etablering af sandplayværksted. Terapitræning og supervision. Personlig refleksion og fordybelse.

4. trin - Ungdom. Brydningstid, forelskelse og seksualitet.
Psykens struktur: modsatkønnethed, Animus og Anima. Udviklingsfaser og symbolisering iflg. Eric Neumann. Overføring og modoverføring i sandplay Terapitræning og supervision. Personlig refleksion og fordybelse.

5. trin - Psykopatologi. Afgrænsning og afdækning af det psykoterapeutiske arbejdsfelt.
Psykens struktur: komplekser og Skyggen. Psykiatriske diagnoser og personlighedsforstyrrelser.
Er sandplay altid hensigtsmæssig i det psykopatologiske grænseland? Terapeuttræning og supervision. Personlig refleksion og fordybelse.

6. trin - Voksenliv. Partnervalg, profession forældrerollen og overgange.
Ansvar, forsvar, angst, aggression og misbrug. Det personlige lederskab. Skam og skyld. Sandplay-billedanalyse. Supervision af klientforløb. Personlig refleksion og fordybelse.

7. trin - Individuation. Død, adskillelse, genopstandelse og genfødsel.
Psykens struktur: Selvets arketype. Individuationsprocesser i Sandplay. Stadier på kreativitetens vej. Supervision af klientforløb. Personlig refleksion og fordybelse.

8. trin - Afslutning og ny begyndelse.
Processer i det langtids-terapeutiske forløb kontra korttidsforløb. Fremlæggelser af egen proces og eksamensopgaver. Evaluering og erfaringsopsamling. Afslutning.

Oplysninger om deltagelse

Deltagelse forudsætter at du er uddannet psykolog eller psykoterapeut.
Undervisningsformen er teoretiske oplæg, refleksion i gruppen, praktisk træning
og fordybelse i terapeutens egen udviklingsproces.
Vi lægger vægt på at skabe en atmosfære af accept og tillid, hvor indlæring og
selverkendelse kan befrugte hinanden, så deltagernes forskellige faglige baggrund
kan blive udviklende og berigende for alle.

Deltagelse indebærer at du mødes med en træningsgruppe mellem hvert trin og
efter 4. trin selv har træningsklienter i Sandplay.
Som led i uddannelsen kræves min. 8 gange egenterapi i Sandplay.

Der gives diplom når uddannelsen afsluttes med en skriftlig opgave,
som indeholder en teoretisk baseret casebeskrivelse af et Sandplay-terapi-forløb,
godkendt af intern og ekstern censor.
For at kunne skrive opgaven kræves deltagelse i alle 8 trin. Akut fravær kan undtagelsesvis
indhentes på anden måde.

Efteruddannelsen foregår over 2 år og er opdelt i 8 trin, som hver er på 3 dage internat.

Første dag fra kl. 10 til sidste dag kl. 14 - i alt 160 undervisningstimer.
Holdet starter såfremt der er min. 9 og max. 12 deltagere.
Efteruddannelsen koster i alt 58.000 kr. – fordelt over 2 år.
Betalingen foregår ved et à conto beløb på 100500 kr. som betales ved tilmeldingen.

Resten fordeles over 2 år, så du betaler 6.000 kr. før hvert trin, i alt 8 gange.

Pr. trin for undervisning                                                                  4.300 kr.
Pr. trin for ophold, forplejning og materialer                            1.700 kr.
I alt pr. trin                                                                                         6.000 kr.

Kursusstedet er Frederikshøj, syd for Nyborg på Fyn

Datoer for HOLD 8 er:
2012
Trin 1:   29.+30.+31. august
Trin 2:   24.+25.+26. oktober

2013
Trin 3:   30.+31.+1. januar/februar
Trin 4:   29.+30.+31. maj
Trin 5:   28.+29.+30. august
Trin 6:   27.+28.+29. november

2014
Trin 7:   29.+30.+31. januar
Trin 8:   21.+22.+23. maj

Kontakt DSI og du vil få tilsendt et ansøgningsskema. Derefter indkalder vi til en samtale.
Når du er optaget på holdet sker den endelige og bindende tilmelding ved indbetaling af à conto beløbet.
Se under Praktiske oplysninger i menuen.

Modul 2: Sandplay med børn og deres relationer
Fortsætter hold

Til Top

Næste modul 2 starter til september 2012

Efteruddannelsen foregår over knapt 1 år og er opdelt i 3 trin, som hver er på 3 dages undervisning.
I alt 60 undervisningstimer.
Dertil kommer et tilbud om supervision i gruppen.

På Modul 2 arbejder vi fordybende med terapeutens rolle og funktion gennem relevante temaer i trænings-terapien. Vi har fokus på, at terapeutens samspil med barnet og dets relationer bliver endnu mere bevidst og kontaktfuldt.

Formålet med Modul 2 er at videreudvikle og forfine terapeutens færdigheder i Sandplay, med særligt fokus på børn og deres relationer.

Det særligt udfordrende i arbejdet med børn er, at man som terapeut må rumme meget ubevidst, nonverbalt psykisk materiale som barnet viser i terapien. Det stiller særlige krav til terapeutens evne til bevidst at opleve på flere niveauer. Terapeuten må kunne bære mange slags følelser og samtidig tage
et tydeligt lederskab.

Tolkning og analyse af børns Sandplay-billeder er væsentlig anderledes end ved arbejdet med voksne. Børn arbejder langt mere dynamisk og flydende, hvilket stiller andre krav til terapeuten.

Det andet særligt udfordrende er, at barnet altid fungerer i relation til et netværk af mennesker, som har betydning for terapien. Modul 2 omhandler også spørgsmål i forbindelse med håndtering af kontakten
med forældre og andre vigtige mennesker i barnets liv.
Børn har en umiddelbar tilgang til Sandplay og arbejder gerne med problemer og psykisk smerte gennem symbolske billeder. I Sandplay får barnet tilbudt et værksted med få regler og en masse muligheder.
Når barnet oplever terapeutens fordybende nærvær, åbner det for sin indre verden og viser både smerter, ressourcer og indsigt. Større børn og unge kan have modstand mod at tale om sig selv.
I Sandplay reagerer de som regel med lettelse over at blive mødt med muligheden for at udtrykke sig legende og kreativt i det symbolske sprog.
Børne-modulet har fokus på udviklingsteorierne og de centrale temaer for børn i terapi, med udgangspunkt i både Neumann og nyere teoretikere.
Vi arbejder dybere med den tidlige tilknytning og den helt grundlæggende udviklingsperiode.
Undervisningsformen er en vekslen mellem teoretiske oplæg, diskussion, praktisk træning i sandkassen og fremlæggelse af deltagernes egne erfaringer fra Sandplay-forløb med børn.
Temaer på kurset er bl.a.:
- udviklingsfaser og symbolsprog
- typisk børnesymbolik
- anvendelsen af børnenes billeder
- begyndelser og afslutninger af børneforløb
- analyse af børnebilleder
- fosterliv, fødsel og tidlig relation
- grundbrist og heling
- børne-psykopatologi
- symptomer hos børn
- sprogets betydning
- forældrearbejde / - samarbejde
- relationsarbejde og Sandplay
- forskellige interventionsformer
Undervisningen vil basere sig på deltagernes medbragte cases, som gennembearbejdes i gruppen og danner grundlag for læring og særlig træning i analyse af børnesankasser.
2012
Trin 1:    26.+27.+28. september
Supervisionsdag:   7. november
Trin 2:   28.+29.+30. november

2013
Supervisionsdag:   13. marts
Trin 3:  3.+4.+5. april

Kursusstedet er Frederikshøj, syd for Nyborg på Fyn

Deltagelse på Modul 2 forudsætter at du har gennemført Modul 1 el. lign. og at du har børn som træningsklienter i Sandplay.

Deltagelse indebærer et møde i træningsgruppen imellem hvert uddannelsestrin og at du selvstændigt  tager hånd om din egen udvikling gennem personlig terapi, da kurset indirekte vil udfordre og berøre dine egne tidlige udviklingstemaer.

De 3 trin kan afsluttes med en diplomopgave, som er en selvvalgt casebeskrivelse af et Sandplay-terapiforløb med et barn og dets relationer, som godkendes af ekstern censor.

Temadage

Til Top

Kære Sandplayterapeut
Da der er mange som savner Lisbets symbol-dage og da der er flere af de nyligt uddannede, som spørger - hvor er "de gamle" Sandplayterapeuter henne ? - vi vil gerne lære dem at kende og lære noget af dem –

Derfor denne invitation til ny viden, inspiration og til selv at få hænderne i sand og figurer.

4 temadage med symboler

v. Lisbet Myers Zacho

Fredag d. 28.01.2011 – Dyresymboler
Fredag d. 01.04.2011 – Symboler på det kvindelige
Fredag d. 16.09.2011 – Symboler på det mandlige
Fredag d. 11.11.2011 – Symboler på Selvet – de store symboler

Tid: fra kl. 9.00 til kl. 16.00
Sted: Brunhøjvej 8, 8680 Ry, Terapi og Udvikling v. Hanne & Hanne, 51 52 49 40
Pris: pr. temadag 1300 kr. – for 4 temadage i alt 4400 kr.
Forplejning: en let frokost, kaffe og te er inkluderet i prisen
Deltagere: min. 12 og max. 15 deltagere
Tilmelding: senest 1.12.2010 eller 6 uger før en temadag.
Pladsen er reserveret, når betalingen er sket
Afmelding: senest 14 dage før og det halve beløb returneres, derefter er indbetalingen bindende
Kontakt: Rita Ebbesen på info@dansksandplayinstitut.dk eller 40 34 25 30

Kontonr.: 9897 – 000 3990 184 – husk navn og "Temadag"

Aktiviteter

Næste workshop afholdes 17. marts 2012 på Fyn læs mere her...

4 temadage med symboler
v. Lisbet Myers Zacho
læs mere her...

Medlem af Psykoterapeut Foreningen